Fagligebegreber

Deindividualisering:

Man mister sin individualitet når man er en gruppe, fordi man bliver påvirket af gruppens adfærd, ergo fralægger man sig sine egne normer og værdier i forhold til gruppens normer og værdier. Dette finder sted i den indgruppe man er i.

Eksempelvis blev under 2. verdenskrig deindividualiseret, grundet Hitlers nationalisme og det fællesskab den tyske befolkning var underlagt af. De mistede på den måde deres egen individualitet til fordel for fællesskabet, som blev skabt via Hitlers politik. 

Flokmentalitet:

Flokmentalitet går på at man er tilbøjelig til at ændre sin adfærd og sin tankegang, så det passer til flertallet, og til den måde som flertallet opfører sig. Man kan derved også have tendens til at udstøde individer som skiller sig ud.

Gruppepolarisering:

En forsker ved navn James Stoner opdagede i 1960’erne et fænomen, som senere blev kaldt gruppepolarisering.

Gruppepolarisering finder sted når man er i en gruppe, der alle har de nogenlunde samme holdninger på et bestemt område. Der sker så det at i forløbet hvor der diskuteres i gruppen, bevæger de sig mere og mere mod en ekstrem udgave, af den holdning de startede med. 

Man ændrer altså sin holdning til en mere merkant og ekstrem holdning. Årsagerne til gruppepolarisering sker typisk ved at gruppemedlemmet får ’gode argumenter’, som er med til yderligere at styrke deres holdning. For det andet er der en tendens til, at den accept af ens synspunkter, man møder i denne gruppe af ligesindede, gør den enkelte mere sikker i sin sag og dermed også mere parat til at radikalisere sit synspunkt. 

Og der er også tale om at den enkelte i gruppen gerne vil opfattes positivt af de andre og derfor er tilbøjelig til at tilpasse sine holdninger til de andres og undertrykke en eventuel tvivl – hvilket ligger som en forlængelse af gruppetænkning.

Gruppetænkning

Gruppetænkning er hvor især arbejdsgrupper når frem til en fælles beslutning, uden at have gennemtænkt idéen tilstrækkeligt. Den fælles beslutning er snarere et resultat af pres fra gruppen af. Gruppetænkning kan også opstå hvis et medlem med højere status tager en fælles beslutning, som får de andre medlemmer til at tvivle på deres egen dømmekraft. Det er typisk bagefter hvor man tydeligt kan se, at idéen har slået fejl, men man har jo oprindeligt bare gjort hvad medlemmet med den højere status sagde, for stadig at være en del af gruppen. For at gruppetænkning ikke opstår, skal man i stedet lytte efter hvad samtlige medlemmer har at sige, og huske at rose hinanden. Man skal være åben overfor nye idéer og derved også på en diskussion, hvor man kan få ens egen mening frem. Derudover hvis en idé slår fejl, skal man være i stand til at kunne give konstruktiv kritik.

Konformitet

Konformitet er med andre ord gruppepres, hvor man altså tilpasser dig og ’gør hvad resten af gruppen gør’, for ligesom at skabe positive sanktioner. Positive sanktioner er, når man overholder gruppens normer og derved får positive sanktioner fra de andre i gruppen, som fx kunne være øjenkontakt, privilegier eller større imødekommenhed.

Hvis man derimod ikke overholder gruppens normer og gør det på sin egen måde eller har en anden holdning, kan man så opleve negative sanktioner, hvor man udsættes for mobning, skæld ud eller bare manglende opmærksomhed. 

 

Dehumanisering (umenneskeliggørelse) 

Man gør et menneske til et objekt. Man kan tage eksemplet med jødeforfølgelsen, hvor fangerne fik tildelt uniformer og numre, som skulle vise hvilket "flok" de hørte til.

3. fase: Etablering af konfliktløsning

3. fase: Etablering af konfliktløsning

Fase 3 gik ud på at stoppe konflikten mellem de to grupper og vende deres holdninger til udgruppen til noget mere positivt. 

Eksperimentet gik ud på at de to spejdergrupper, klapperslangerne og ørnene, skulle løse nogle forskellige udfordringer, der kun kunne gennemføres ved hjælp af samarbejde på tværs af grupperne.

Efterhånden som dagene gik, forsvandt de fjendtlige spændinger mellem dem og indgruppens medlemmer begyndte at danne venskaber blandt udgruppens medlemmer.

Gennem observationer og eksperimentelle målinger, viste det sig at indgruppens tidligere holdninger til og stereotyperne af udgruppens medlemmer var blevet mere positivt.

Da lejren var slut, efter 3 uger, ønskede alle drengene at køre hjem i samme bus. 

2. fase: Etablering af konflikt

Fase 2: Etablering af konflikt

Fase to startede med, at turledelsen annoncerede en stor turnering mellem de to grupper (Rattler-gruppen og Eagle-gruppen), hvor de skulle i 10 sportsdiscipliner konkurrere om præmier. På den måde blev der skabt interessekonflikt mellem de to grupper. Der opstod fjendtlighed, både i ord og handling. Det kom også til udtryk ved, at grupperne begyndte at vise denne fjendtlighed ved adfærdsmæssige korporlige slagsmål, indtil observatørerne greb ind.

Både fra observationerne af gruppernes indbyrdes kommunikation og fra afgivne selvrapporteringer gav samtlige medlemmer af de to grupper udtryk for devaluerende stereotyper af medlemmerne fra den rivaliserende gruppe.

Der opstod frustration fra Eagle-gruppens side, da de tabte den første sportsdisciplin, hvilket førte til at de brændte modstandernes flag. Lederen af Eagle-gruppen var ophidset og udtrykte blandt andet ’’I kan fortælle de fyre, at jeg gjorde det, hvis de siger noget. Jeg skal nok banke dem. ’’

Dette forløb viste at begge grupper gav udtryk for etnocentrisme inden for gruppen. Det vil altså sige, at gruppemedlemmerne favoriserede deres egen gruppe på en følelsesmæssig, holdningsmæssig og adfærdsmæssig måde.